Værdiforøgelse

Byggeri og byudvikling kan øge steders værdi målt ud fra forskellige parametre, hvoraf økonomi udgør et. Vi er optaget af bredden i værdiforøgelse

Byer og landdistrikter udvikles i en balancegang mellem hensynet til at beskytte mennesker, kultur og miljø mod potentielle ødelæggende effekter og muligheden for at bruge byudviklingen til at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser. I Danmark har der traditionelt været fokus på beskyttelsesperspektivet. Men Danmarks Venstre-regering har i juni 2015 flyttet byplan-feltet fra Miljøministeriet til Vækst- og Erhvervsministeriet og signalerer dermed, at by- og landdistriktsudvikling fremadrettet skal bidrage til økonomisk vækst.

Der mangler imidlertid viden om, hvordan by- og landdistriktsudvikling kan bruges til at skabe økonomisk vækst. Og der mangler viden om, hvordan en sådan udvikling gennemføres uden negative effekter på mennesker, miljø og kulturen i byerne.

Der har i Danmark ikke været tradition for at undersøge, hvilken værdi arkitektur og byudvikling skaber. I forhold til en dagsorden om værdiforøgelse, er det af afgørende betydning, at vi bliver bedre til at dokumentere og optimere den værditilvækst, som arkitektur og byudvikling bidrager med. Tænketanken URBAN vil derfor gennem analyser og konkrete projekter bidrage med viden om og værktøjer til, hvordan man kan bruge byudvikling til at skabe værdiforøgelse.

Et konkret eksempel på en uhensigtsmæssig måde, hvorpå byplanlægning er begyndt at blive opfattet som driver for økonomisk udvikling, er den måde, Produktivitetskommissionens anbefalinger søges implementeres. En anbefaling lyder, at det vil øge produktiviteten at opføre flere storcentre i byernes kanter. I Tænketanken Urban har vi kigget regnestykkerne igennem, som ligger under anbefalingerne. Her er ikke regnet med, at en flytning af handelslivet fra bymidterne til byernes periferi, fjerner livet fra bymidterne og skaber implosion af byerne, fraflytning og identitetstab. Adskillige danske byer kæmper i disse år hårdt mod bymidte-død, der har uheldige økonomiske konsekvenser for beskæftigelse og tilflytning. Bymidter med tomme butikker forsøges genanvendt til nye formål, men endnu har ingen byer fundet en stærk og brugbar model, der kan implementeres bredt.

Problemet med Produktivitetskommissionens regnestykke er altså, at der mangler at blive modregnet, hvad det koster, at bymidterne suges tomt for handelsliv. Det forsimplede økonomiske regnestykke, som viser produktivitetsforøgelse ved opførelse af storcentre, er et alt for simpelt regnestykke.

Der har ikke været byplanfaglige kompetencer involveret i Produktivitetskommisionens anbefalinger til planlovsændringer. Arbejdet er lavet af økonomer, og det kan ikke forventes, at de har fagligheden til at få øje på, at den indsats at anlægge et storcenter, har en række afledte bivirkninger, som potentielt har langt større omkostninger end den produktivitetsgevinst, som opnås.

Tænketanken Urban arbejder for at få byplanfaglighedens kompleksitet ind i beregninger og undgå den slags anbefalinger fremover ved at se på værdiforøgelse i bred forstand i stedet for at se isoleret på økonomisk vækst.