Social bæredygtighed

Vi rydder op i begrebet social bæredygtighed og definerer det i sin egen ret, så det kan bruges stringent og meningsfuldt indenfor byggeri og byplanlægning

Når man taler om bæredygtighed inden for arkitektur og byudvikling, har det traditionelt været ensbetydende med miljømæssig bæredygtighed. FNs Brundtlandskommisions definition af bæredygtighed indeholder imidlertid tre overlappende begreber: miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Det er dog kun den miljømæssige bæredygtighed, som er blevet understøttet af ingeniørberegninger og metoder og i dag udgør et vidtfavnende vidensfelt. De to øvrige grene af bæredygtigheden mangler endnu et stærkt og konsistent vidensgrundlag at stå på.

Tænketanken Urban har i første omgang kastet sig over den sociale bæredygtighed og har udført et indledende udredningsarbejde, som viser, at de i Danmark gældende certificeringsordninger og forsøg på at indkredse begrebet alle mangler metodisk stringens og definerer begrebet vidt forskelligt.

Spørger man til målet med den miljømæssige bæredygtighed, er der konsensus om et svar, der kan formuleres sådan: Målet med miljømæssig bæredygtighed er at udnytte planetens ressourcer på en måde, der tilfredsstiller vores behov uden at skade fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres behov.

Spørger man til målet med den sociale bæredygtighed, er der ikke konsensus om et svar. Der mangler ganske enkelt klare svar på det mest grundlæggende spørgsmål: Hvad er målet med den sociale bæredygtighed? Begreber som sundhed og livskvalitet nævnes ofte som målsætninger, men det gør også begreber som lighed og mangfoldighed. Men lighed og mangfoldighed vil ikke alle steder i verden blive betragtet som socialt bæredygtige. De er normative, udviklet indenfor en bestemt kulturkreds i en bestemt periode og kan derfor forventes at udvikle sig over tid og sted.

Det gør social bæredygtighed besværlig og ustabil, og derfor benyttes begrebet vidt forskelligt af forskellige mennesker, organisationer og virksomheder. Det betyder i praksis, at det er tilfældigt, hvad der lægges til grund for vurderingen af et byggeris eller en byplans sociale bæredygtighed. Vurderinger kan se vidt forskellige ud, fordi det ikke er klart, hvad målet er, og hvordan det nås.

Der mangler ganske enkelt en fælles enighed om begrebet, defineret ud fra et grundlæggende teoretisk arbejde, som viser sammenhæng og stringens. Det udviklingsarbejde har Tænketanken Urban påbegyndt i dialog med en række aktører. Målet er at skille skidt fra kanel og nå frem til en entydig, letforståelig og meningsfuld identifikation af social bæredygtighed indenfor byggeri og byplanlægning.